I Paris er der inden for gastronomi to kategorier af tauliere: medierne, der mangedobler optræden, samarbejder, kup... Og de stille, som vi hører lidt om, og som oftest koncentrerer sig om. på en enkelt adresse, hvor de fører deres båd, i deres eget tempo. Fabra-brødrene - Cosimo og Constantin - er resolut en del af den anden.
Knap tredive år gamle, velfødte, smukke drenge, de kunne alligevel have været gode kunder for det stadig mere ivrige tv. Men fra åbningen i 2011 traf de to brødre valget om ydmyghed og et veludført arbejde. Fra da af forstår vi bedre, at deres højborg, en kælder kombineret med en bistro (40 pladser) ved siden af, hverken er i 10. hipster eller i 8. bling, men i en lidet kendt lille gade, gemt mellem Maillot og Champerret porte. Der, på trods af mode og markerede kredsløb, betaler deres arbejde sig. Cosimo hengiver sig med krop og sjæl til sin kælder, hvis flasker alle har en historie, som han fortæller med glæde, og som han beriger med økologiske vine og spiritus, efterhånden som han opdager dem. Hvad angår Constantin, så opererer han med et smil i deres restaurant med dens storslåede vintage plakater, hvor de serverer smuk husmandskost, der desværre næsten ikke laves mere. Porrer-vinaigrette, sort budding med æbler populær blandt stamgæster, et fint udvalg af vine på glas... Opskriften på en god tid, for en meget rimelig tilføjelse, med formel mellem 25 og 30€. Så selv i 2016 beviser Fabra, af italiensk oprindelse, skarpheden af udtrykket "que va piano, va sano"...